tand

cog, tooth

* * *

(en, tænder)

(også på kam, sav, rive etc) tooth (pl teeth),

(på gaffel, fork etc) prong, tine;

(på tandhjul) tooth; cog;

[en tand bedre end] a cut above;

F fractionally better than;

[tidens tand] the ravages of time;

[ med vb:]

[bide tænderne sammen] set (, stærkere: clench) one's teeth,

(fig: ikke give sig) grit one's teeth,

(holde ud) keep a stiff upper lip;

[få tænder] cut (one's) teeth;

[han er ved at få tænder] he is teething;

[han hakkede tænder] his teeth were chattering;

[holde tand for tunge] hold one's tongue, keep one's own counsel;

[det fik mine tænder til at løbe i vand] it made my mouth water;

[skifte tænder] cut one's second teeth;

[skære tænder] grind one's teeth;

[sætte tænderne i noget] dig (el. sink) one's teeth into something;

[vise tænder] show one's teeth;

[ med præp:]

[have ondt for tænder] be teething;

[føle en på tænderne] sound somebody out;

[få blod på tanden], se blod;

[bevæbnet til tænderne] armed to the teeth.